Den Traditionelle Liturgi

Kært barn har mange navne; Den traditonelle-, den ekstraordinære-, den tridentinske-, den gamle-, den gregorianske ritus. Alle navne der viser hen til den katolske messe i den latinske ritus, når den fejres efter 1962-missalet.

Efter II Vatikankoncil (1962-1965) indførte Pave Poul den 6. en ny messeform, hvis missale blev udgivet i 1969. Det er den messeform som fejres i langt de fleste katolske kirker, hvis liturgi fejres i den latinske ritus. En af de mærkbare forandringer med missalet fra 1969 er, at den hellige messe kan fejres på modersmålet og at den hellige kommunion kan modtages stående og med hænderne.

Dog var der katolikker, præster og lægfolk, som forblev glade og tilfredse med den gamle liturgi (1962 missalet), hvis historiske og åndelige dybde hentes fra en organisk udvikling af liturgien helt fra St. Gregor den Store, ja helt fra oldkirken.

Med pave Benedikt den 16.s Motu Proprio “Summorum Pontificum” blev det slået fast, at messen efter 1962-missalet aldrig har været forbudt eller afskaffet og at den således stadig den dag i dag er del af kirkens liturgiske liv.

Sankt Knuds Selskab eksisterer for at tilbyde messen og sakramenterne efter 1962-missalet til alle katolikker i Jylland, som ønsker dette.

Stillemesse – Low Mass – Messe basse

Levitmesse – Solemn High Mass – Messe Solennelle

Vil du være lige så godt oplyst som præsten? Se denne video:

Skriv en kommentar