På festen for Jomfru Marias Optagelse i Himlen blev der fejret en højtidelig levitmesse i Jesu Hjerte Kirke, København. Omkring 150 troende deltog ved den Hl. Messe samt Hans Excellence Biskop Czeslaw Kozon, generalvikar msgr. Engelbrecht og to af p. Pauls medbrødre.
Udover dagens store fest fejrede vi også hele tre store mærkedage. Pater Paul Marx OMI har nemlig været ordensbroder hos Oblatfædrene i 55 år, præst i 50 år og er i år fyldt 75 år.
Pater Paul Marx er præsteviet den 18. december.
Det er meget at takke for og det blev gjort på behørig vis. Også vi fra Sankt Knuds Selskab vil ønske p. Paul Marx tillykke med alle de store mærkedage og forsikre ham om vor forbøn. Vi glæder os til at se ham i Randers og Aarhus.
Billederne er taget af Lisbeth Rütz
Videoen er fra Sankt Karl Borromæus Gruppen – http://www.katolikker.dk