Efter en stille periode, et forsømt forår kunne man sige, genoptager Sankt Knuds Selskab nu sine aktiviteter. Vi starter ud med en historisk begivenhed, en dobbelt dåb i den ekstraordinære form. Så vidt vi ved, er dette ikke sket i Danmark siden ritualet blev ændret. Dåbens sakramente meddeles til 3. barn af familien Houth Vrangbæk og 1. barn af familien Sloth-Kristensen.
Den 30. juni 2018 kl. 14:00 i Jesu Hjerte Kirke, Randers vil der blive fejret dobbelt dåb og umiddelbart efter fejres messe i den ekstraordinære form af den romerske ritus. Celebrant: Pastor Jan Hansen.
Efter messen vil der være reception i menighedssalen. – Alle er velkomne.